Udtalelser:

En klient sagde: "Det hjalp mig meget, at du på planchen ”skematiserede” de forskellige hændelser, der alle knyttede sig ind i hinanden uden, at jeg selv kunne gennemskue hvordan. Dels gav det et overblik og dels, fik jeg en større forståelse af, hvad jeg kunne gøre for at løse denne følelsesmæssige knude.

Især gjorde det stort indtryk, da jeg skulle tegne mig selv, og spontant tegnede noget der strålede ud fra hele min krop, hvorefter jeg til min egen store forbavselse begyndte at græde - da mærkede jeg, at alle de forvirrede følelser og frustrationer indeni mig havde samlet en meget stor sorg, som jeg nu måtte prøve på at bearbejde."

Et par sagde: ”Uanset, om vi flytter til udlandet eller ej, så vil vi beholde dig som terapeut. Kan vi så ikke mødes over Skype?”. Denne familie var hårdt ramt af hustruens sygdom, og børnene fik det først rigtig i tale ved at tegne sygdommen og give den navn og snakke om den.

En klient var meget vred på sin far, og da ”jeg lånte stole fra gestaltterapien”, fik han "snakket både med sin mor og far". Sidstnævnte skældte han ud og var ved at smide ham (stolen) ud gennem vinduet; men endte med at få en god dialog med ham og integrere de egenskaber, han havde fra ham, i sig selv. Herefter sagde han: ”Det var godt at få sagt det til ham”; Hvortil jeg sagde: " Det så også ud til, det lettede dig”, men måtte tilstå, at jeg ikke forstod det hele, fordi han slog over i dialekt.

Ovenstående viser hvor vigtigt, det er at lade mennesker være i den proces, de nu er i. Hvis jeg havde begyndt at spørge, hvad han sagde m.v., ville jeg have bremset processen; men jeg kunne godt lede processen selv om, jeg ikke forstod alt.